25. november 2024

Ringsted: Midt- og Vestsjællands Politi mener at vide, hvem der skød og sårede to brødre i Ringsted lørdag middag.

I TV-Avisen lørdag aften opfordrede vicepolitiinspektør Jens Møller gerningsmanden til at melde sig selv.

– Vi har et godt bud på en gerningsmand, vi er ret sikre på vi ved hvem han er og ham leder vi efter. Vi syntes han skal melde sig og ellers vil vi gå i offentligheden i morgen med hans navn, siger vicepolitiinspektør Jens Møller fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV Avisen.

Den ene af de to brødre blev skudt i maven. Hans tilstand er stadig kritisk.

– rl