26. november 2024

Rødovre: Københavns Vestegns Politi beder offentligheden om oplysninger om tre personer der er mistænkt for et tyveri i Netto på Tårnvej 310 i Rødovre for en uge siden.

"Foto:De tre personer – en mand og to kvinder – kom ind i forretningen torsdag den 3. juli mellem kl. 11.55 og kl. 12.05.

På et tidspunkt henvender den ene af kvinderne (B) sig til en kvinde, der havde sin taske stående i indkøbsvognen. Hun spurgte kvinden om prisen på et par børnesko og i mens stjal den anden kvinde (A) en pung fra kvindens taske, mens manden (C) skærmede af.

Kvinden opdagede først tyveriet, da hun skulle betale for sine varer ved kassen.

De mistænkte beskrives som:

A: Mand, 25-35 år, sort hår, iført sorte benklæder, sort T-shirt og hvide kondisko. Bærer en blå trøje med hvide smalle vandrette striber, bundet om halsen.

B: Kvinde 20-25 år, sort langt hår, der er sat i hestehale, når helt ned til bukselinningen, iført blå cowboybenklæder og hvid T-shirt.

C: Kvinde, alder ukendt, kraftig, iført mønstret skjortebluse, grå benklæder, stråhat med et par solbriller oven på hatten.

– rl