1. februar 2023

Foto: Rigspolitiet

Flere patruljer blev søndag eftermiddag kort før klokken 17 sendt til Benløseparken i Ringsted efter anmeldelse om, at en mande var blevet set på en altan med noget der ligede et gevær.

Politiet henvendte sig på den adresse, hvor manden var set og her fandt betjentene et luftgevær med kikkertsigte, som en mand i 40’erne erkendte, at han havde haft med ude på altanen.

Politiet havde ikke umiddelbart nogen mistanke om, at manden havde skudt med luftgeværet eller at nogen var blevet truet.

Sagen undersøges nu nærmere for at afklare om manden skal sigtes for noget, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.