Hele landet: Fra i dag og frem til på søndag er politiet på jagt efter spiritus- og narkotika påvirkede trafikanter.
Sommerperioden er den tid på året, hvor de fleste spritulykker sker, fordi de lyse, varme aftener indbyder til socialt samvær, fester og hygge med god mad og drikke.
I forbindelse med Rådet for Sikker Trafiks kampagne “Rigtige venner hjælper hinanden sikkert hjem” indleder politiet nu en målrettet landsdækkende spiritus- og narkotikakontrol.
Da politiet for tre uger siden gennemførte en tilsvarende kontrol, blev 15.034 køretøjer standset over hele landet. Ved disse kontroller var 140 førere var spirituspåvirket. I løbet af kontrolperioden blev i alt 348 personer sigtet for spirituskørsel, hereaf 32 i forbindelse med færdselsulykker, oplyser politiet.