Hele landet: Fra i dag er politiet på narko- og spritkontrol i hele landet.
Fra i dag og frem til lørdag den 2. februar er politiet på målrettet kontrol efter trafikanter, som kører rundt med narkotika eller for meget alkohol i blodet.
Alkoholpromillen testes som altid ved, at trafikantetn bliver bedt om at puste i et alkometer. Hvis det viser over de 0,5 promille, der er grænsen, vil føreren blive taget med til politistationen eller sygehuset, hvor en læge efterfølgende vil tage en blodprøve.
Narkotikapåvirkning kontrolleres blandt andet ved at vurdere pupilstørrelse og øjnenes bevægelser i forhold til lyspåvirkning. Vurderer politiet, at personen kan have taget euforiserende stoffer eller ulovlig medicin, bliver vedkommende taget med til blodprøveudtagning. Grænsen for narkotikapåvirkning er sat ved nul og blandt de narkotiske stoffer er blandt andet amfetamin, kokain, ecstasy og hash omfattet af nul-grænsen.
– rl