24. november 2024

København: Københavns Politi beder nu befolkningen om hjælp til at identificere fire mænd i forbindelse med et skuddrab i går på Amerikavej i København.

Foto A. Foto: Københavns Politi

De fire mænd er set på gerningsstedet i forbindelse med skudepisoden.

På billederne A og B ses 2 personer, der umiddelbart efter drabet var i selskab med de tre personer, der i dag er blevet varetægtsfængslet fængslet i 27 dage.

A er en yngre mand, der er i færd med at stige ind i en grøn VW Vento, som politiet ligeledes er interesseret i.

B er ligeledes en yngre mand, der ses forlade stedet mens han ledsager den person, der blev skudt i skulderen.

Billederne C og D viser de to mænd, der angiveligt var sammen med dræbte i forbindelse med skudepisoden. Den ene af disse eller begge har muligt selv afgivet skud på stedet, inden de begge flygtede fra stedet gennem en baggård til Amerikavej, over et cykelskur og videre over en mur til en baggård i Hedebygade.

Foto B. Foto: Københavns Politi

Foto C viser den ene af den dræbtes ledsagere set bagfra mens han passerer muren. Nederst i fotoet er vist hans sko, der måske sammenholdt med hans bygning mv. kan medvirke til en genkendelse af personen.

Foto D viser den anden af den dræbtes ledsagere, mens han afventer, at C kommer over muren. I dette foto er ligeledes indsat foto af benklæder og fodtøj, idet dette eventuelt kan medvirke til genkendelse.

Ingen af billederne er desværre af optimal karakter, men politiet håber, at personer der kender de afbillede vil være i stand til at genkende dem og hjælpe politiet med opklaring af dette meget grove skuddrab.

Har man oplysninger om de efterlyste personer, kan man rette henvendelse til Københavns Politi på tlf. 33 14 14 48 eller på 114.

Foto C. Foto: Københavns Politi.

Foto D. Foto: Københavns Politi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.