5. december 2024

Foto: Presse-fotos.dk

Politiet lukker tre af Hells Angels klubhuse i København og forlænger visitationszoner.

Det er fortsat politiets vurdering, at der udspiller sig en konflikt mellem to grupperinger i rocker- og bandemiljøet. Sprængningen på Svanevej i Københavns Nordvestkvarter ved Hells Angels klubhus lørdag morgen efterforskes som en bevidst handling og som et led i konflikten.

For at forhindre lignende hændelser og for at skabe tryghed for beboerne i områderne har Københavns Politi besluttet at lukke tre af Hells Angels’ klubhuse. Det sker i medfør af lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme – bedre kendt som rockerloven.

Der er tale om HA’s klubhuse på Svanevej 5 i Køvenhavns Nordvestkvarter, Tømmerup Stationsvej 8B i Kastrup og Siljangade 10 i Sydhavnen.

Lukningen betyder at det er forbudt at opholde sig de tre steder, og det gælder fra mandag aften og foreløbig til den 25. september kl. 19.00

”De meget voldsomme hændelser, vi har været vidne til, er helt uacceptable. Borgerne skal kunne være trygge i deres nabolag og i resten af politikredsen, og vi tager nu et af de helt tunge værktøjer i brug for at lægge maksimalt pres på grupperingerne og for at forebygge flere voldelige angreb,” siger politidirektør Anne Tønnes, Københavns Politi.

Forlænger visitationszoner

Københavns Politi har samtidig besluttet at forlænge de to visitationszoner, der blev etableret den 28. august 2023. Den ene zone dækker Christiania og et område af Amager, mens den anden dækker et område af Nørrebro og Nordvest.

Visitationszonerne opretholdes foreløbig indtil tirsdag den 26. september kl. 18.

:NB:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.