24. november 2024

København: Politiet har her til morgen startet en kontrolaktion på Hotel Vester Bo på Vesterbrogade i København.

Aktionen startede klokken 6.00.

Politiet kontrollerer de udlændinge, der træffes på stedet. Ved mistanke om overtrædelse af straffeloven eller andre særlove, vil politiet også ransage, hvis det menes relevant, oplyser Københavns Politi.

Baggrund for aktionen
Der er gennem den seneste tid observeret en stigende problem med ulovligt ophold af udlændinge i Danmark. Indsatsen mod særlige udlændingegrupper er i forvejen udset som et fokusområde for politiet og er lokalt i København forankret i en tværgående styregruppe.

I forbindelse med styregruppens arbejde, foretages en monitering af området, og såvel ved moniteringen som fra nationalt udlændige center (NUC) er der gjort opmærksom på, at der på adressen Vesterbrogade 75, 1620 København V. ”Hotel Vester Bo” foregår udlejning af værelser på daglig basis til blandt andet en stor koncentration af udlændinge. ”Vester Bo” består af 76 værelser fordelt på 2-5 sal, hvor udlændingene er koncentreret på 3. sal. Der skiltes ikke med udlejning/hoteldrift på stedet.

Der blev ved tidligere aktion foretaget af station City den 27. maj 2010 truffet 35 rumænere på stedet. I den forbindelse blev der blandt andet anholdt en rumæner, der blev identificeret som gerningsmand til adskillige villaindbrud i Nordsjællands Politikreds. Herudover kunne betjentene konstatere, at der i omårdet stod adskillige cykler og cykleanhængere, som politiet formoder bliver brugt til at transportere sig rundt på. Disse vil i denne aktion blive underkastet et ekstra grundigt eftersyn for at konstatere, hvorvidt der er brugsstjålne, oplyser Københavns Politi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.