25. november 2024

Ringsted: Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man har foretaget ransagninger flere steder på Sjælland i forbindelse med eftersøgningen af den den 22-årige Hamid Alioua.

Ransagningerne er foretaget på baggrund af oplysninger om hvor Hamid Alioua kunne opholde sig. Men endnu er det ikke lykkedes politiet at finde frem til ham.

Politiet understreger, at hvis man huser en efterlyst, så overtræder man straffeloven og så må man forvente en sigtelse for at medvirke til at skjule en efterlyst.

Politiet offentliggjorde søndag både navn og billede på den 22-årige, der lørdag skød to brødre i et rækkehus på Sct. Gertrudsvej i Ringsted.

– rl