Roskilde: Midt- og Vestsjællands Politi var i nat involveret i en biljagt på en lastbil og tre andre biler på Holbækmotorvejen.
Politiet havde fået en anmeldelse om en stjålen lastbil. Da politipatruljer så lastbilen køre forbi ved Q8 tanken ved Roskilde, satte de efter. Chaufføren forsøgte at køre fra politiet og endte med at køre ud over en marker, hvor lastbilen væltede.
Andre politipatruljer jagtede tre biler, som havde ledsaget den stjålne lastvogn. Den ene af bilerne kørte galt ved Fløng og en anden blev stoppet af politiet.
Det lykkedes den tredje ledsagerbil at stikke af fra politiet.
– rl