Hele landet: Rigspolitiet får løbende indberetninger fra politikredsene om, hvor meget hash, kokain, heroin og andre euforisende stoffer, der er blevet beslaglagt. Antallet af beslaglagte ecstasypiller har gennem årene været meget varierende. Sidste år fik politiet fat i cirka 23.000 af de små piller med vidt forskelligt udseende og indhold.
I de seks første måneder af i år, har politiet beslagt 42.000 ecstasypiller.
Politiet har fundet i alt 53,4 kilo kokain hos borgerne, ved 365 beslaglæggelser i det meste af landet.
Københavns Politi tegner sig for 47,3 af kiloene, og de 36 af dem kommer fra en enkelt sag, hvor politiet i februar fandt frem til en lejlighed, som gemte på en sportstaske fyldt med det hvide pulver.
På gaden ville kokainen have indbragt mindst 19 millioner kroner i fortyndet form.
I hele 2006 blev der beslaglagt i alt 76 kilo kokain på landsplan.
– po