8. maj 2024

Politiet har forbudt adgang til denne ejendom på Sydvestvej i Glostrup. Foto: Google Streetview.

Københavns Vestegns Politi har valgt at indføre opholdsforbud i klubhuset hos motorcykelklubben Free Wheelers MC i Glostrup.

Fredag aften skulle der holdes 5 års jubilæum for 6 medlemmer af klubben på adressen Sydvestvej 81 i Glostrup.

Men Københavns Vestegns Politi har i dag udstedt opholdsforbud på stedet og forbyder således enhver adgang til adressen. Overtrædelse af forbuddet kan straffes med fængsel i op til to år.

Ifølge Københavns Vestegns Politi er baggrunden for forbuddet, at man på grundlag af efterretninger samt på baggrund af en verserende, voldelig konflikt mellem rockergruppen Hell Angels MC og bandegrupperingen Loyal To Familia BGP, er af den opfattelse, at der er en betydelig risiko for et angreb på ejendommen, hvilket kan være til fare for personer, der bor eller opholder sig i nærheden eller på ejendommen.

Opholdsforbuddet gælder frem til mandag d. 15. januar kl. 07.00.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.