Køge: Politiet efterlyser en sort Mercedes varebil, som blev stjålet i Køge i går eftermiddag.
Tyveriet skete ca. kl. 13.00, da bilen, en sort Mercedes ML varebil, holdt på Fændediget ved Jyske Bank. Bilens har registreringsnummer RL 91326 og tilhører en dyrlægeforretning.
I bilen var der en del farlig medicin, bl.a. bedøvelses- og aflivningsmidler til heste.
Politiet beder befolkningen om at være behjælpelige med oplysninger omkring bilen og ikke mindst aflivningsmidlet af mrk. Pentobarbital, som er dødeligt i meget små doser og dermed livsfarligt i ukyndiges hænder.
I bilen befandt sig også en hund, som senere blev fundet på Køge Lystbådehavn. Personer som har set bilen her, eller evt. senere, bedes henvende sig til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 114.
– rl