23. november 2024

Foto: Presse-fotos.dk

På et kort pressebriefing klokken 00.45 natten til mandag bekræftede politiet, at tre personer er blevet dræbt og flere såret ved skudangrebet i Field’s søndag aften.

På pressebriefingen fortalte chefpolitiinspektør  Søren Thomassen, at de dræbte er en mand i 40’erne og to unge.

Han fortalte også, at tre af de sårede er i kritisk tilstand.

Kender ikke motivet

Den 22-årige mand, som politiet anholdt kl. 17.48 ved Field’s, havde en riffel. Der er, ifølge chefpolitiinspektøren også et andet våben. Den 22-årige, der er etnisk dansk vil formentlig blive sigtet for manddrab. Han forventes fremstillet i grundlovsforhør mandag.

Politiet har ikke kunnet påvise, at den 22-årige arbejdede sammen med andre og man har derfor den hypotese, at han arbejdede alene. Man efterforsker dog fortsat om der skulle være andre indblandet, indtil man er sikre.

Politiet kender endnu ikke til et motiv for skudangrebet, men man er klar over, at der på sociale medier har løbet flere rygter om mulige motiver, og man inddrager dem i efterforskningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.