23. november 2024

Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

En 35-årig mandlig politiassistent mistede i nat livet i en færdselsulykke ved Langerbro i København. Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge pressemeddelelsen blev politiassistenten tilfældigt impliceret i trafikulykken, mens han var i tjeneste.

– Det er en besked, vi alle har modtaget med stor sorg. Han var en vellidt kollega, som efterlader et stort tab hos Københavns Politi. Mine tanker og dybeste medfølelse går til de pårørende, siger chefpolitiinspektør ved Københavns Politi, Jørgen Bergen Skov.

Alle landets politistationer vil i dag flage på halv til ære for den døde politiassistent.

Flere biler involveret
Politi og redningsmandskab blev klokken 00.24 i nat kaldt ud til færdselsuheld på Langbro, hvor flere biler var kørt sammen.

En person var stukket af fra ulykken. En 25-årig mand er efterfølgende blevet anholdt. Politiet formoder, at der er tale om den samme, som var stukket af fra uheldet.

Langebro var delvist spærret i ca. fire timer mens politi og redningsmandskab arbejdede på stedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.