24. november 2024

Politiet har modtaget anmeldelse mod Køge kommune og renseanlægget
Køge: Lokalpolitiet i Køge modtog tirsdag aften en skriftlig anmeldelse mod Køge kommune og Køge-Egnens Renseanlæg I/S.

Anmeldelsen handler om en række forhold i forbindelse med den seneste tids forurening af drikkevandet fra Lyngens Vandværk i Køge.

Lokalpolitiet i Køge vil nu gå i gang med at undersøge sagens grundlag nærmere, idet anmeldelsen rejser en række spørgsmål.

– ms