24. november 2024

Sjælland og øerne: Politikredsene på Sjælland og Bornholm gennemførte i går sammen med SKAT en fælles aktion ved udvalgte trafikknudepunkter på Sjælland og ved færgerne til Bornholm.
Aktionen skete mellem kl. 13.00 og kl. 22.00.

Under aktionen er foretaget kontrol af køretøjer og personer.

Der blev i alt kontrolleret 693 køretøjer med ca. 900 personer. Der blev optaget i alt 16 udlændingesager og der sker i dag fremstilling af 6 udlændinge i grundlovsforhør. De pågældende opholdt sig ulovligt i landet. En person blev sigtet for spirituskørsel, der var 30 sager for overtrædelse af færdselsloven, et par sager om overtrædelse af våbenloven og lov om euforiserende stoffer.

SKAT har i forbindelse med aktionen beslaglagt 9 køretøjer, optaget 6 afgiftssager på køretøjer, 5 x inddragelse af faste prøveskilte, 19 sager undersøges yderligere af SKAT og 8 nye sager er oversendt til fogeden, ligesom der blev beslaglagt 34.000 i kontanter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.