27. november 2024

Greve: Moren til den 7-årige Katerina Stine Brisson, der mandag forsvandt fra sin skole i Greve, er blevet anholdt.

Politiet modtog ved 13-tiden mandag en anmeldelse om, at Katerina var væk fra Holmeagerskolen i Greve. Hun var forsvundet på et tidspunkt mellem klokken 9.30 og klokken 10.00."7-årige Det var en vikar, der havde haft klassen. Og da vikaren ikke kendte klassen, blev Katerinas forsvinden ikke opdaget i første omgang.

Politiet iværksatte en eftersøgning efter den 7-årige pige, der er tvangsfjernet fra sine forældre, på relevante adresser. Også pigens forældres adresser på Frederiksberg og Brøndby blev besøgt, uden at det lykkedes at finde pigen eller hendes forældre.

I løbet af aftenen fik politiet telefonisk kontakt med faderen. Men politiet ønsker af efterforskningsmæssige årsager ikke at fortælle hvad faderen sagde.

Moderen anholdt
Katerinas mor blev anholdt tirsdag eftermiddag. Hun er blevet sigtet for medvirken til at unddrage sig forældremyndigheden af pigen, der er tvangsfjernet fra hjemmet.

Politiet har en mistanke om, at Katarina er på vej ud af Danmark, men søger alligevel efter hende på relevante adresser her i landet.

Moderen blev i 2004 dømt for overtrædelse af straffelovens