2. maj 2024

Foto: Presse-fotos.dk

En person er fundet død efter en brand i et hus på Violvej i Svenstrup nord for Korsør.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Branden blev opdaget kort før klokken 17 lørdag eftermiddag. Røgudviklingen var så kraftig, at politiet bad beboere syd for Violvej om, at gå inden døre og lukke døre og vinduer.

Brandfolkene fik slukket ilden, og tidligt søndag morgen oplyste politiet så, at man havde fundet en død person på stedet.

Politiet formoder, at den afdøde er husets 69-årige mandlige beboer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.