Albertslund: Pengeskabstyve aktiverede i nat brandalarmen, da de forsøgte at åbne et pengeskab.
Ved halvet-tiden modtog Vestegnens Brandvæsen en brandalarm fra et firma på Herstedvang i Albertslund. En politipatrulje blev sendt til stedet og kunne konstatere at der havde været indbrud i virksomheden.
Ukendte gerningsmænd havde skaffet sig adgang gennem dør. Inde i virksomheden havde gerningsmændene brudt gennem en mur og derefter forsøgt at åbne pengeskabet med en skærebrænder eller vinkelsliber.
Tyvene forsvandt fra stedet, da brandalarmen gik igang.
– ms