25. november 2024

Ramte taxa der ville lave en u-vending

Klampenborg: En 34-årig mand og hans jævnaldrende kvindelige passager blev torsdag aften kl. 21.15 dræbt på stedet, da de på motorcykel kørte sammen med en taxa på Strandvejen ud for Bellevue Teatret i Klampenborg. Det skriver Ekstrabladet.dk

Taxaen foretog en u-evending og både chaufføren og motorcyklisten ser den farlige situation og forsøger at undvige.
Vagthavende ved Gentofte Politi, Leif Bonde fortæller til Ekstrabladet.dk at 'både taxichauffør og føreren af motorcyklen bliver klar over den potentielle fare og undviger til samme side'.

Parret rammer taxaen og bliver slynget af motorcyklen. En læge der tilfældigvis var vidne til ulykken kunne bagefter konstatere at de var afgået ved døden.

Taxachaufføren kom ikke noget fysisk til, men er dybt chokeret.

– rl