Brandvæsen og politi blev kørt før klokken tre i nat kaldt til Sjølundskolen på Nygårdsvej i Næstved, hvor brandalarmen var gået i gang.
Der var ild flere steder, men brandvæsenet fik hurtigt branden under kontrol.
Politiet oplyser, at flere bygninger blev røgskadet.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi mener, at branden formentlig er påsat. Formodningen kommer af, at det umiddelbart ser ud til, at der var blevet knust ruder på stedet og det faktum, at der var opstået brand flere steder samtidig. Men politiets brandefterforskere skal nu klarlægge årsagen i løbet af dagen.