Overtrådte loven – lige foran politiet

En 36-årig mand fra Skovlunde blev tirsdag morgen standset og sigtet for grov uagtsomhed i trafikken, efter at politiets videobil optog hans farlige kørsel på Køge Bugt Motorvejen ved Greve.

Klokken 09.33 kørte manden i nordgående retning med en gennemsnitshastighed på 153 km/t. Han kørte meget tæt på sine medbilister i såkaldt preskørsel, overhalede en bil højre om og gav ikke signal ved vognbaneskift.

Da manden blev standset, blev han sigtet for overtrædelse af færdselsloven. Han får et klip i kørekortet, og politiet nedlægger påstand om frakendelse af kørekortet, da han har modtaget mere end tre klip inden for de seneste tre år. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.