23. november 2024

Foto: Rolf Larsen

Foto: Rolf Larsen
Natten til lørdag er der indgået overenskomstaftale på det regionale område.

Med nattens aftale er hele det regionale område nu faldet på plads.

Natten til onsdag indgik LO-forbundende en aftale for deres ca. 40.000 medlemmer i regionerne. Men aftalen omfattede ikke akedemikerne og FTF’erne, herunder sygeplejerskerne.

Men i nat blev man så enige om en aftale for AC og FTF.

Der er blandt andet aftalt generelle lønstigninger, som forbedre reallønnen.

– Aftalen sikrer en forbedring af reallønnen for alle ansatte i regionerne. Privatlønsværnet er afskaffet og det betyder, at de regionalt ansattes løn fremover kommer til at følge lønnen for de
privatansatte. Lønudviklingen for de regionalt ansatte forventes at blive 8,1 % over de næste tre
år, hvilket er klart bedre end den lønudvikling, som arbejdsgiverne startede med at lægge på bordet.Det er jeg meget glad for, siger Grete Christensen, forhandlingsleder på det regionale område i Forhandlingfællesskabet.

Foruden generelle lønstigninger inklusiv skøn for udmøntning fra reguleringsordningen på 6,81% er det
aftalt, at afsætte 0,30 % til en pulje til særlige formål og 0,35 % til oganisationsspecifikke
forhandlinger.

Endelig har såvel FTF, AC som OAO-K og FOA indgået aftaler, der håndterer spise
pause-problematikken på de forskellige områder.

– Vi har fået indført en lavt- og ligelønspulje og selvom midlerne er begrænsede så bidrager vi
hermed til at løfte lavtlønnede og til udligning af uligeløn mellem mænd og kvinder inden for en
række kvindedominerede grupper. Det er også meget glædeligt, at parterne er enige om at
videreføre og styrke den fælles indsats om et bedre psykisk arbejdsmiljø og sidst men absolut ikke
mindst er det lykkedes, at afværge arbejdsgivernes krav om forringelser af seniorordningerne,
udtaler Grete Christense

Regionernes forhandlingsleder: Jeg er meget glad
– Jeg er meget glad for, at vi har lavet en samlet aftale, hvor vi har fået alle medarbejdergrupper på det regionale område med. Vi har hele tiden gået efter en forhandlet løsning, og det er nu lykkedes. Det glæder jeg mig over på både personalets og patienternes vegne, siger Anders Kühnau, forhandlingsleder for Danske Regioner og formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Han synes, der har været tale om hårde forhandlinger:

– Diskussionen omkring spisepausen har fyldt rigtig meget, og det er lykkedes at finde løsninger, som alle grupper kan se sig i. Selvom det har været de sværeste, sejeste og mest langstrakte forhandlinger, jeg har været med til, så er de foregået i en god tone. Det betyder rigtig meget for relationerne mellem os fremover – også i forhold til at vi nu skal i gang med forhandlingerne med de enkelte organisationer om detaljerne, siger Anders Kühnau.

Fakta
Aftalen mellem regionerne og Forhandlingsfællesskabet indeholder følgende

En lønramme på 8,10 pct. (incl. reststigning på 0,6 pct.) over tre år, herunder:
– generelle lønstigninger på 6,10 pct. og forventet udmøntning fra reguleringsordningen på 0,71 pct.
– midler til de enkelte organisationers forhandlinger på 0,35 pct.
– puljer til særlige formål og prioriterede grupper mm på 0,34 pct.

En reguleringsordning, der ikke længere indeholder et såkaldt privatlønsværn, men sikrer en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling med det private arbejdsmarked

Løsning af udfordringerne omkring den betalte spisepause

Orlov med fuld løn til forældre til et dødfødt barn

Omsorgsdage til regionalt ansatte plejeforældre

Ret til fravær med løn ved fertilitetsbehandling

Orlov, hvis en regionalt ansat akut tager et spædbarn i pleje

En ny aftale om ferie

Åremålsansættelse: reduktion i fratrædelsesbeløb samt stop for fratrædelsesgodtgørelse ved fortsat ansættelse

Uddannelsesløft fra ufaglært til faglært

Et projekt med fokus på arbejdsmiljøet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.