3. december 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Et bildæk i skruen er årsdag til, at beboerne på Orø må undvære færgen, der sejler mellem øen i Isefjorden og Holbæk.

Tirsdag aften satte et bildæk sig fast mellem en af færgens fremdriftsskrue og en dyse, og det var nødvendigt at aflyse de sidste afgange. Onsdag var færgen fortsat ikke klar og der blev indsat bus mellem Holbæk og Orø via Østrefærge, som sejler mellem Orø og Hammer Bakke.

Problemet med bildækket er så stort, at det er nødvendigt at færgen kommer på værft, så man kan få adskilt fremdriveren.

Hvis der ikke er sket yderligere skader, forventes det, at færgen er i drift igen på mandag.

Indtil da vil der være indsat bus fra Holbæk Havn til Orø Havn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.