20. april 2024

(Næstved Kommune)

Et flertal i byrådet i Næstved Kommune har tirsdag aften godtkendt, at der nu sættes gang i byggeriet af de nye vand- og svømmefaciliteter. Et byggeri der bliver dyere end forventet.

Der var oprindeligt afsat 222 mio. kr. til byggeriet, men pga. de stigende priser på byggematerialer, bliver byggeriet 34,9 mio. kr. dyrere end forventet, hvilket svarer til en stigning på 15%.

-Jeg er utroligt glad for, at et stort flertal af Byrådet bakker op om opførelsen af de nye vand- og svømmefaciliteter, så vi nu kan komme i gang med byggeriet, udtaler borgmester Carsten Rasmussen.

Byggeriet starter til efteråret og forventes færdigt i slutningen af 2024.

Andreas Pourkamali, formand for Kultur- og Idrætsudvalget glæder sig over den nye svømmehal:

-Jeg er stolt over at være formand for Kultur- og Idrætsudvalget, der vil stå for byggeriet. Og jeg er stolt over og glæder mig til at kunne tilbyde Næstveds borgere de nye flotte faciliteter og mange muligheder, som den nye svømmehal vil bringe.

De nye vand- og svømmefaciliteter kommer til at indeholde et opdeleligt 50 meter bassin med 8 baner, et 25 meter bassin med 4 baner og udspring, et stort morskabs- og familieområde, et varmtvandsbassin og forskellige wellness faciliteter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.