16. juni 2024

Det var i denne klinik, at en 57-årig kvinde blev dræbt. Foto: Google Streetview.

Retten i Holbæk tager i den kommende uge hul på retssagen mod en 27-årig mand, som er tiltalt for drabet på en 56-årig massør i Fårevejle sidste sommer.

Drabet fandt sted om morgenen onsdag d. 21. juni i en thaimassage- og wellness klinik på Adelers Allé.  Men hun blev først fundet om eftermiddagen.

-Kvinden blev fundet af en bekendt, da hendes familie ikke kunne komme i kontakt med hende. Omstændighederne gjorde, at vi med det samme indledte en forholdsvis stor efterforskning, fortalte vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard dengang.

Politiet rykkede ud til at stedet, som hurtigt blev afspærret, mens bl.a. politiets teknikere arbejdede på stedet.

Efterforskning førte i første omgang til, at to mænd blev anholdt. De blev dog allerede løsladt dagen efter, da det stod klart, at de intet med sagen havde at gøre.  I stedet havde politiet fået en dengang 26-årig mand i kikkerten. Han blev efterflyst med navn og billede og anholdt senere samme dag.

Den nu 27-årige mand har siddet varetægtfængslet lige siden.

På onsdag starter sagen ved Retten i Holbæk, af retslisten fremgår det, at den vil blive afholdt i Retssal H med lægdommere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.