27. november 2024

"Arkivfoto:Hele landet: Under politiets landsdækkende sikkerhedsselekontrol fra tirsdag til torsdag i sidste uge, blev der uddelt 1695 bøder til bilister og lastbilchauffører, fordi de ikke brugte sikkerhedsselen.

22 fik klip i kørekortet, fordi børn i bilen ikke var spændt fast.

17 kørte bil i frakendelsestiden, 22 sad bag rattet, selv om de slet ikke havde et kørekort, 7 kørte spritkørsel, og 51 trafikanter fik bøder for fejl og mangler på deres køretøj.

Politiet standsede i alt 5366 køretøjer i hele landet under kontrollen og der blev noteret 2228 overtrædelser af færdselsloven på de tre dage, kontrollen varede.

– po