Taastrup: Ni personer blev fredag fængslet i sagen om skudepisoden i Taastrupgård i december sidste år. Det skriver Ekstrabladet.dk
Alle ni var blandt de personer, som politiet anholdte torsdag i en stor aktion over hele Sjælland.
Syv af personerne kommer fra en gruppering fra Brøndby, der affyrede 88 skud mod en boliblok i Taastrupgård. Af de syv, blev fem varetægtsfængslet for fire uger og to fik forlænget anholdelsen. Alle syv er sigtet for drabsforsøg.
De to sidste er fra en lokal gruppering i Taastrupområdet, som var mål for skyderiet. De blev varetægtsfængslet i 14 dage, sigtet for våbenbesiddelse. Begge har kæret fængslingen til landsretten.
– rl