29. marts 2024

Foto: Rolf Larsen

En bilist var tilsyneladende ikke så vild med at tale med politiet, da en patrulje tirsdag formiddag standsede ham til et rutinetjek.

Episoden fandt sted kort før klokken 11.

Her tændte patrulje for udrykningsblinket, for at få bilisten til at standse på Esbern Snares Vej i krydset ved Nørre Alle/Møllestræde i Kalundborg.

Bilisten, en 23-årig mand fra Høng, standsede i første omgang bilen. Det viste sig, at han ikke havde medbragt sit kørekort, og at han var påvirket af euforiserende stoffer. Han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel.

Pludselig så den 23-årig sit snit til at stikke af fra patruljen, men nåede ikke lagt før han blev indhentet et stykke nede af Møllestræde. Nu blev han også sigtet for at flygte som anholdt.

Ved en visitation blev han fundet i besiddelse af 15 gram hash, som blev beslaglagt.

Han fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Den 23-årige kan nu vente på, at høre nærmere fra politiet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.