Politiet oplyser, at man kort før midnat en anmeldelse om, at et ældre ægtepar havde været udsat for røveri på deres bopæl på Tommerupvej i Næstved.
To gerningsmænd brød ind i huset på Tommerupvej et sted mellem kl. 23.00 og kl. 23.30, hvor de truede parret med en kniv, hvorefter de gennemsøgte huset og tilegnede sig et mindre kontant beløb.
Gerningsmændene forsvandt herefter fra stedet. Der er ikke gjort iagttagelser vedrørende flugtrute eller flugtmåde. Gerningsmændene signaliseres begge som: Yngre mænd, 165 – 175 cm høje, begge iført mørke kedeldragter med hætter trukket op for ansigterne.
Politiet efterlyser vidner der natten til i dag – særligt mellem kl. 22.30 og 24.00 – har bemærket mistænkelige personer eller køretøjer i området omkring Tommerupvej i Næstved. Politiet kan kontaktes på telefon 114.