26. november 2024

Nakskov: En 63-årig motorcyklist blev livsfarligt kvæstet ved et færdselsuheld lørdag eftermiddag.

Ulykken skete på Strandpromenaden i Nakskov, hvor den 63-årige motorcyklist forsøgte at overhale en venstresvingende traktor med to påhængsvogne.

Ved overhalingen påkørte motorcyklisten traktoren og blev derefter kørt over af påhængvognenes hjul med indre – livsfarlige – kvæstelser til følge. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

– ms