12. december 2024

En 41-årig kvinde fra Frederiksberg og hendes to mindre børn måtte en tur på skadestuen efter et færdselsuheld tirsdag aften.

Uheldet skete kort før klokken 19 på Frederikssundsvej ved Veksø.

Her kom en 76-årig mand fra Ølstykke kørende mod vest, da bilen af ukendte årsager kom over i den modsatte kørebane og her stødte sammen med en personbil, med den 41-årige kvinde og de to børn.

Den 76-årige mand slap uskadt, men en 71 årig kvindelig passager blev kørt til Rigshospitalets Traumecenter for behandling.

Også den 41-årige kvinde og de to børn blev kørt til skadestuen, hvor de blev behandlet for lettere skader.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.