Onsdag kort efter middag skete der et færdselsuheld på Byvej i Føllenslev ved Kalundborg.
En minibus ført af en 40-årig mand fra Kalundborg mistede af ukendte årsager herredømmet over køretøjet og ramte en postkasse, en hæk og en husmur.
Der blev sendt flere ambulancer til stedet, men der var ikke sket nogen alvorlig personskade i forbindelse med uheldet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.




