Maskeret tyv stjal smøger og sprut
Søndag formiddag modtog Nordsjællands Politi en anmeldelse om et tyveri fra Rema1000 på Farum Hovedgade.
Tyveriet fandt sted kl. 21.55 lørdag aften, da en maskeret mand kom ind i butikken og maste sig forbi kassemedarbejderen samtidig med, at han tog hånden i lommen og advarede de tilstedeværende mod at røre ham. Herefter stjal manden en flaske spiritus og nogle pakker cigaretter.
Manden beskrives som dansk af udseende, 17-19 år, spinkel af bygning, lys i huden, dansktalende, iført lysegrå hættetrøje, sorte bukser og sorte sko med hvid sål.