Rønnede: Mandag eftermiddag blev en maskeret mand forhindret i at komme ind i Sparekassen Kongsted på Dyssevej i Rønnede.
Manden kom ind i dørslusen klokken 15.16, men da den inderste dør var låst, kunne han ikke komme ind i selve sparekassen, hvorfor han stak af igen.
Han beskrives som 165-170 cm høj, tæt af bygning, sort trøje m. rød skrift, sorte bukser og hvide handsker.
Tre politipatruljer kom til stedet og afsøgte området, men det lykkedes ikke at finde ham.
– ms