Krævede at få sit hoved scannet
Nakskov: Tirsdag formidadg truede en mand med at skyde en sygeplejerske på skadeklinikken på Nakskov Sygehus. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Manden havde opsøgt skadeklinikkenf for at få hjælp og forlangte at blive kørt til sygehuset i Nykøbing F. for at få sit hoved scannet. Da sygeplejersken ikke kunne efterkomme mandens ønske, truede han med at skyde hende.
Det fik sygeplejersken til via alarmcentralen at tilkalde politiet, hvorefter manden faldt til ro og lod sig behandle for en del småsår, som han havde i ansigtet.
Efter behandlingen og ved politiets mellemkomst forlod manden stille og roligt skadeklinikken.
– ms