26. november 2024

København: En 32-årig mand måtte lørdag eftermiddag en tur op skadestuen, efter at han var blevet snittet med en kniv på armene og hænderne.

Den 32-årige havde forinden været oppe at skændes med en 36-årig mand på hjørnet af Istedgade og Abel Cathrines Gade på Vesterbro i København.

Skænderiet udviklede sig og den 36-årig trak en kniv, som den 32-årige forsøgte at afværge.

Den 36-årige blev efterfølgende anholdt og sigtet for kvalificeret vold.

– ms