Torsdag eftermiddag ved 15.30-tiden blev en mand stukket med kniv på åben gade i Holbæk. Det skriver Holbaekonline.dk.
Knivstikkeriet fandt sted i Smedelundsgade ud for nr. 42 i det centrale Holbæk.
Offeret blev bragt til behandling på sygehuset.
Området omkring gernigsstedet var afspærret i knapt en time, hvorefter brandvæsnet blev bedt om at spule blod væk fra gaden.
Politiet søgte med hund efter den formodede gerningsmand, og han blev anholdt på en kirkegård i nærheden og ført væk iført en hvid DNA-dragt.
Den foreløbige melding lyder på, at offeret skal være uden for livsfare.
Det er endnu uvist hvad motivet til knivstikkeriet er.
:NB:
Se flere billeder og video: Holbaekonline.dk – Mand stukket med kniv