27. november 2024

Maribo: Et mindre kraniebrud med flænge blev konsekvensen af et værtshusbesøg for en 35-årig mand.

Manden var fredag aften ved 22-tiden taget på Rådhuspubben i Maribo. Her blev han overfaldet af to brødre på 21 og 23 år.

Den 23-årige bror slog den 35-årige med en billardkugle.

Den 35-årige skulle efter overfaldet syes med syv sting over næsen. Han blev overført til Rigshospitalets Traumecenter.

Den 23-årige blev anholdt og sigtet for for volden og blev varetægtsfængslet ved retten.

– rl