Mand overfaldet ved parkeret bil

En 29-årig mand fra Fakse blev torsdag aften udsat for et voldeligt overfald på Langebjergvej i Roskilde.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 20.00. Ifølge mandens forklaring blev han overfaldet af to ukendte mænd, efter at han havde parkeret sin bil og var steget ud for at lade vandet.

Den 29-årige oplyste, at han blev slået flere gange i ansigtet og sparket i siden.

Han beskrev de to gerningsmænd som mørke i huden med sort hår. De var iført masker og motorcykelhandsker.

Politiet efterforsker nu sagen for at forsøge at identificere de to mænd og klarlægge baggrunden for overfaldet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.