26. november 2024

København: En 36-årig mand omkom i nat i en soloulykke på Vigerslevvej i Valby.

Ulykken skete ved halvfire-tiden, da manden tilsyneladende overså et vejarbejde på stedet.

Da akutlægebilen kom frem til stedet, kunne lægen erklære, at manden i bilen var død.

Folk fra Københavns Brandvæsen tog afdøde ud af bilen og kørte ham til hospitalet.

En hund, der også havde været i bilen under uheldet, var tilsyneladende sluppet uskadt fra ulykken og blev overdraget til politiet.

– rl