25. november 2024

Herfølge: En 51-årig mand fra Ringsted omkom i går eftermiddag i en brand i en campingvogn.

Politi og brandvæsen blev omkring kl. 15.30 alarmeret om en brand i en campingvogn på Vedkøllevej i Herfølge. Ifølge anmeldelsen skulle der befinde sig en mand i vognen, som man ikke kunne få ud på grund af røg.

Anmelderen havde selv forsøgt at redde manden ud af campingvognen, men først da brandvæsenets røgdykkere til lykkedes det at få manden ud.

På trods af genoplivningsforsøg måtte manden erklæres for død.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at der ikke er noget ved de foreløbige undersøgelser, der tyder på en kriminel handling. Der er mistanke om, at branden skyldes rygning, men stedet vil nu blive undersøgt af politiets teknikere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.