Frederiksværk: En 67-årig mand omkom onsdag eftermiddag i en brand i Frederiksværk.
Ved 17.20-tiden indløb der en anmeldelse om brand i en tre-længet beboelsesejendom i to etager i Bakkegade i Frederiksværk.
Da brandvæsnet og politiet kom frem til stedet var over halvdelen af bygningen overtændt.
Røgdykkere fra brandvæsnet får bragt en 67-årig mandlig beboer ud af ejendommen, men kort tid efter må man konstatere, at manden er død.
Politiets teknikere skal nu forsøge at finde brandårsagen.
– rl