26. november 2024

Frederiksberg: En 21-årig mand blev mandag aften fundet såret på hjørnet af Godthåbsvej og Nordre Fasanvej på Frederiksberg.

Den 21-årige blev fundet af en kvindelig cyklist, der ringede 112 for hjælp. En bilist standsede op og kørte den sårede mand til Frederiksberg Hospital, hvorfra han blev overført til Rigshospitalets Traumecenter. Det skriver Ekstrabladet.dk

Kort før midnat gik lægerne igang med at fjerne et projektil nær rygsøjlen.

Politiet efterforsker i øjeblikket de nærmere omstændigheder for at finde ud af, hvad der er sket.

– ms