20. maj 2024

Foto: Rigspolitiet

Dagen i gennem har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi været tilstede på en adresse på Svend Gøngesvej i Faxe Ladeplads, hvor en mand var fundet død.

Ifølge politiet er den døde med stor sandsynlighed identisk med en mand, som blev efterlyst tilbage i august. Identiteten er dog ikke endelig fastslået, men de pårørende til den efterlyste er underrettet, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

I forbindelse med de indledende undersøgelser, har politiet anholdt en mand, som afhøres nærmere.

-Ud fra vores indledende efterforskning og undersøgelser kan det ikke udelukkes, at der kan være tale om en forbrydelse. Derfor har vi sat en intensiv efterforskning i gang for at afdække hændelsesforløbet, siger vicepolitiinspektør Rune Dahl Nilsson.

Politiet hører gerne fra vidner, der kan have observeret mistænkelig aktivitet i området omkring Svend Gøngesvej i Faxe Ladeplads de seneste måneder. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

:NB:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.