En kunde på vej til bageren fandt lørdag eftermiddag en livløs mand i en bil foran bagerbutikken på Hovedgaden i Svinninge.
Kunden slog straks alarm og politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor der blev forsøgt førstehjælp, indtil en læge erklærede manden for død.
Der var tale om en 75-årig lokal mand, som tidligere været i bageren og handle og, ifølge politiet, formentlig fik et ildebefindende, da han efterfølgende satte sig ind i sin bil.