26. november 2024

Nykøbing Falster: En 37-årig mand blev i dag idømt et år og ni måneders fængsel for sex med børn. Det skriver Lolland-Falster Folketidende.

Den 37-årige mand fra hovedstadsområdet er bl.a. dømt for at have haft analt samleje med en 11-årig pige på sygehuset i Nykøbing Falster i februar i år.

Manden havde forinden sendt ikke færre end 578 sms-beskeder og ringet 153 gange til pigen.

På mandens computer fandt politiet spor efter børnepornografisk materiale, skriver Lolland-Falster Folketidende.

Den 37-årige mand har tidligere afsonet domme for besiddelse af børnepornografisk materiale og blufærdighedskrænkelse.

– rl