Klampenborg: En mand døde tirsdag af forbrændinger i forbindelse med en brand på Krøyersvej i Klampenborg.
Kl. 11.35 indløb alarmen om ildløs og brandvæsen, ambulance og politi blev sendt til stedet.
Her viste det sig, at en mand under arbejde på en bil, ved et uheld havde væltet en lampe. Uheldet betød, at benzindampe blev antændt.
Manden blev alvorligt forbrandt og overført til Rigshospitalet, hvor han senere afgik ved døden.
– po