Slagelse: En 28-årig mand fra Slagelse blev i nat anholdt efter en brand på en ejendom på Emtemosevej i Kirkerup ved Slagelse.
Politiet og brandvæsen blev klokken 23.27 i aftes kaldt til Emtemosevej, hvor der var ild i et hus. Mens politiet var på stedet, opdagede betjentene klokken 01.54 et andet ildskær fra en nærliggende ejendom. Her var der ild i en udbygning, som hurtigt blev overtændt.
En 28-årig mand viste stor interesse på brandstedet og det gjorde, at politiet anholdte ham og tog ham med til politistationen i Næstved til nærmere afhøring.